Schmidt Hammer Lassen, en Skandinaviens mest anerkendte og prisvindende arkitektvirksomheder, har fået til opgave at skabe og udvikle Møns Feriepark i det naturskønne område omkring Hjelm Bugt.
Schmidt Hammer Lassen har en unik og fornem tradition for at levere international arkitektur af høj kvalitet og er dybt forankret i den nordiske arkitekturtradition, der hviler på demokrati, velfærd, æstetik, lys, bæredygtighed og social ansvarlighed.
Schmidt Hammer Lassen har bl.a. tegnet kunstmuseet Aros og Den sorte Diamant og
firmaet står bag en lang række andre, imponerende projekter, såvel herhjemme som i resten af verden.
I januar 2018 blev virksomheden en del af det globale arkitektfirma Perkins+Will, og ud over København, har Schmidt, Hammer, Lassen i dag kontorer i København, Aarhus og Shanghai, hvorfra SHL leverer international arkitektur af høj kvalitet til hele verden.
Schmidt, Hammer, Lassen er primært specialister i Kultur- og uddannelsesbygninger, kontorer, erhverv, detailhandel og boliger, ofte i mixed-use projekter og komplekse bymæssige sammenhænge.
De fleste projekter spænder over alle aspekter af skala fra indretning til konceptdesign og masterplaner – fra projektering, til byudvikling og landskab.
Arkitektvirksomheden har stor global erfaring med design af biblioteker og andre offentlige og kulturelle vartegn, herunder Grønlands Kulturhus i Nuuk (1997), udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek i København (1999), ARoS Kunstmuseum i Aarhus (2004), Halifax Hovedbibliotek i Canada (2015) og det største offentlige bibliotek i Skandinavien, Dokk1 i Aarhus (2015).
Hos SHL lægger man stor vægt på projekter, som interagerer med den bymæssige kontekst, omgivelserne og den sociale kontekst, såsom Malmø Live – et koncert/kongres/hotel kompleks i Sverige (2015), Ningbo Home of Staff i Kina (under opførelse) og Christchurch Hovedbibliotek i New Zealand (under opførelse).
Som dansk arkitektvirksomhed er det vigtigt for SHL at bidrage til den lokale udvikling i hele landet. Projektets ledende arkitekt, Morten Schmidt ser derfor frem til ”at skabe en attraktiv base for turister og besøgende, der vil udforske Møns prægtige natur og de mange, spændende projekter, der er realiseret for at styrke turismen.”
Læs mere her:
https://www.shl.dk/dk/projekter/
https://www.shl.dk/dk/aros-the-next-level/